Karin
30-årig kvinde kommer i terapi grundet usikkerhed i sit liv omkring næsten alt - jobvalg, boligvalg, hverdagens små beslutninger.
I samtaleforløbet ser Karin på sin barndom med en meget dominerende far, hvor det ikke nyttede at have sin egen mening. Endvidere bearbejder Karin tabet af sin bror.
Efter 2 års forløb med hovedvægt på samtaler er Karin blevet bedre til at vælge og mærke, hvad der er vigtigt for hende. Hun har mere overskud i hverdagen. Hendes nye relationer er sundere, hvor der er plads til at sige til og fra.
Peter
50 år gammel. Har de seneste måneder haft tiltagende søvnproblemer samt smerter i solar plexus området.
Efter 5 Rosensessioner er Peter blevet meget mere afspændt i kroppen, og smerterne er forsvundet. Han har givet slip på gamle spændinger i maveregionen forbundet med en konkret hændelse i barndommen.
Peters nærmeste synes, at han er blevet mere omgængelig. Selv føler han, at han ikke så nemt bliver stresset som før.
5 Rosensessioner over 2 måneder udgør det samlede terapeutiske forløb.
Elisabeth
34-årig kvinde kommer i terapi fordi hun føler sig stresset af sit arbejde, har både fysiske symptomer som vejrtrækningsbesvær, spændinger, hovedpiner samt koncentrationsproblemer og udpræget træthedsfølelse.
Nogle får timer med Rosenterapi har afsløret at der var meget ubearbejdet omkring Elisabeths barndom som muligvis kunne være årsagen til hendes stress. I et efterfølgende samtaleforløb på 4 måneder har hun især bearbejdet sin fars tidlig død og hvad hans fravær har betydet i hendes liv.
5 måneders intensivt terapiforløb resulterede i mere fysisk og psykisk overskud, mere rummelighed. Elisabeth bliver ikke så let stresset og fysiske spændinger er mindsket betydeligt.
Vibeke
37år, har en god uddannelse og spændende lederstilling. Har altid indre uro og svært ved at slappe af. Lader sig let stresse.
Et længere forløb med Rosenmetoden 1-3 gange månedligt kombineret med samtaleforløb. Instruktion i rygøvelser samt vejledning i meditation.
Vibeke har efterhånden fået ro i kroppen og en følelse af fysisk og psykisk overskud. Vibeke har en mere afslappet holdning til omgivelserne og oplever større succes inden for arbejdslivet, hvor hun har fået overskud til at starte større projekter op.
2-årigt forløb.
Steen
49 -årig mand med ”et godt liv” - job, familie, god økonomi.
Han savner at mærke glæden ved hverdagen, savner flere følelser over for sin kæreste, sine børn.
I terapien har han især arbejdet med sin syn på sin far og er herved blevet bevidst om hvilke holdninger og blokeringer han har fået fra sine forældre.
Efter et 1-årigt samtaleforløb oplever han større tilfredshed og mere glæde ved livet. Der er mere lethed i hans tilværelse, han er ikke mere bundet af sine gamle mønstre.